onsdag den 14. januar 2015

Nu må sværdet beskytte pennen

Jeg skriver i dag Politiken om ytringsfrihedens tabte terræn. Bl.a. følgende
Gid virkeligheden var som det billedet viser. Det er den desværre ikke
TUSINDVIS AF mennesker, der står samlet med blyanter i vejret og et ' Je suis Charlie'-skilt i hånden. Søndagens manifestation var et smukt udtryk for den sympati, der ombølger Charlie Hebdo, men også et deprimerende billede på den afmagt, der nu hersker i Europa. For hvad i himlens navn kan en pen stille op over for et gevær? Den forbrydelse, som trak folk på gaden, var netop sværdets totalsejr over pennen. Kalasjnikovens triumf. De modigste tegnere i Vesten måtte give op over for voldsmanden. Det samme har den modigste avis herhjemme måttet gøre, for vold virker, som Jyllands-Posten skrev i sin hudløst ærlige begrundelse for ikke at genoptrykke Charlie Hebdos Muhammedtegninger.
På den baggrund at påstå, at »blyanter er stærkere end våben«, er i bedste fald et fromt hykleri. I værste fald en fed løgn og selvbedrag af værste skuffe.
For tror man i ramme alvor, at Europas voldsparate jihadister ryster i bukserne ved synet af menneskemasser med vajende blyanter? Vil disse engangsmanifestationer afholde barbarerne fra deres jihad mod det, de anser for blasfemi? Selvfølgelig ikke.
Hvis vi alene lader pennen forsvare sig selv, kan vi være sikre på, at den ender med at knække. Pennen har i dag brug for sværdets beskyttelse for at overleve.
Det er den lektie, vi har lært efter snart 10 års Muhammedkrise.

LAD OS NU bare være ærlige og indrømme, at Muhammed for længst er blevet medredaktør på aviserne i Vesten. Tag f. eks. sidste uge: Havde verden været normal, ville alle aviser have genoptrykt Jyllands-Postens oprindelige Muhammedtegninger, simpelthen fordi de var en del af ugens vigtigste nyhedshistorie. Truslerne mod Charlie Hebdo indledtes jo, da satiremagasinet stillede sig skulder ved skulder med Jyllands-Posten under Muhammedkrisen.
Den slags plejer man at dokumentere. Når ingen alligevel gjorde det, skyldes det selvfølgelig frygten for vold. Med andre ord: Vestlige aviser efterlever nu, mere eller mindre modvilligt, islams traditionelle normer for, hvordan man afbilder Muhammed.
Der er ingen blæk i de penne, man mener kan trumfe sværdet. Læs mere