søndag den 23. februar 2014

Fornuftens frygtelige skurebørste

I de seneste uger er rimeligheden eller urimeligheden af, at den franske stat har forbudt den antisemitiske komiker Dieudonne at optræde, blevet diskuteret.
Mange har undret sig over, at man i Voltaires fædreland ikke tager større hensyn til ytringsfriheden.
Burde franskmændene ikke have lært af deres berømte landsmand, der skal have sagt: 

»Jeg foragter Deres mening, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den«? 

Sådan har man spurgt, fordi vi jo alle sammen har lært, at Voltaire, Oplysningstidens mest kendte filosof, var en frihedens apostel, hvis liv og ord bør stå som et manende eksempel for vores tid.



Sagen er bare, at det er den fedeste myte, man kan opdrive. Ikke bare har Voltaire aldrig ytret det, man altid citerer ham for, virkelighedens Voltaire var også en helt anden. Det har den sprænglærde litteraturkritiker Monica Papazu for nylig gjort opmærksom på i et opsigtsvækkende foredrag.

I stedet for at forsvare ytringsfriheden gjorde Voltaire, hvad han kunne for at indskrænke den for de forfattere, han ikke kunne lide.

F. eks. opfordrede han myndighederne til at dødsdømme (!) Jean Jacques Rousseau, mens Voltaire om en anden forfatter skrev, at »han fortjener en frygtelig straf, fordi han har fornærmet Ludvig-XIV.«
 En opfordring til at sende folk i galgen for majestætsfornærmelse! Det er vist ikke lige det, man forventer fra en frihedsapostel.
Afmytologiseringen af Voltaire viser, at det ikke er hos rationalismens kristendomshadende førstemand vi i dag skal søge inspiration til frihedskærlighed og tolerance.
Det er en vigtig lektie for vores tid.

Det er nemlig gået op for mig, at vores tidsånd er usædvanlig rationalistisk.

Hvis man ikke kan begrunde et synspunkt rationelt eller universelt, er det synspunkt ikke værd at have. Det går særligt hårdt ud over religionerne. Det gjorde Voltaires rationalistiske skurebørste også.
Han og de andre franske oplysningsfilosoffer nærede den dybeste foragt for kristendommen og jødedommen.

Ifølge Voltaire overgik jødedommen alle andre i "barbari".

Det var for ham uoplyst og latterligt, at den evige Gud griber ind i historien, stifter en pagt og forpligter sit folk til at udføre særegne ritualer. Derfor skulle både kristendom og jødedom bekæmpes med fornuftens skurebørste.
Og så er vi henne ved denne uges debat om omskæring, som for mig at se handler om, hvorvidt vi de facto vil kriminalisere udøvelsen af jødedom her i landet.
Jeg mener nej og har i den forbindelse fået at vide, at jeg »lefler for jødernes lyst til at mishandle deres børn« (!) og er uoplyst. Voltaire kunne ikke have været mere enig.
Når rationalismen regerer, er der nemlig ikke plads til undtagelser, skønsomhed, proportioner og tolerance over for gamle ritualer, som Sundhedsstyrelsen vel at mærke ikke mener, der er grund til at forbyde.
Nej, så skal der renses ud over hele linjen og i alle hjem med de universelle menneskerettigheder og fornuftens skurebørste i hånden.
Jeg ser debatten som udtryk for en rationalistisk, religionsfjendtlig rus. Lige nu er det jøder og muslimer, der rammes af den. Senere kan det være os andre.


Men sådan et renskuret rationalistisk samfund bliver det et helvede at leve i, for selv om vi, ikkejøder og ikkemuslimer, ikke har mærkelige skikke à la drengeomskæring, har vi også vore irrationelle særheder, som vi gerne vil have lov til at have i fred.


Vi skal derfor frygte Voltaires rationalistiske skurebørste i stedet for at tage den i hånden.

Jyllands-Posten 22. februar