torsdag den 20. februar 2014

Øjenåbnende omskæringsdebat

I lørdags kastede jeg mig ind i den verserende omskæringsdebat med nedenstående klumme og siden er det, helt forventeligt, føget med skældsord imod mig. Jeg har et forkvaklet menneskesyn, og "lefler for jødernes lyst til at mishandle deres børn" (!) - og så er der den helt særlige FB-debat, hvor jeg bl.a. har fået at vide, at jeg ikke er rask, er dobbeltmoralsk og meget andet  godt  (jvf. skribent Mikkel Anderssons tråd).

Debatten er på en måde en pseudo-debat, for europæiske politikere indfører ikke et forbud  mod drengeomskæring af én bestemt grund: Sidste gang man gjorde det var i 1930erne i et sydligt naboland. Men debatten er øjenåbnende, fordi den viser, hvor rationalistisk og maksimalstatstænkende tidsånden er. Der er ikke plads til undtagelser, skønsomhed, proportioner og hensyn til gamle ritualer ( som Sundhedsstyrelsen vel at mærke IKKE finder der er sundhedsfagligt belæg for at forbyde). Der skal renses ud over hele linjen og i alle hjem med de universelle menneskerettigheder og fornuftens skurebørste i hånden. Det er slags rationalistisk, religionsfjendtlig rus, der raser. Lige nu er det jøderne - altid jøderne - der rammes af den. Senere er det os andre (Niemöller in memoriam). 
Beware: Sådan et renskuret rationalistisk samfund bliver det et helvede at leve i, for selv om vi,  ikke-jøder og ikke-muslimer, ikke har mærkelige skikke a la drengeomskæring, så har vi også vore irrationelle særheder, som vi gerne vil have lov at have i fred.

Derfor skal drengeomskæring ikke forbydes

Ugens helt er zoo-direktør Bengt Holst, der stod fast, da internationale medier, amerikanske ambassadører og naturfremmedgjorte hystader gik amok over den slagtede giraf i Københavns zoologiske have.

Mit hjerte ligefrem svulmede af stolthed over at være dansker, da Bengt Holst tonede frem på Channel 4 oguimponeret satte en højligt forarget britisk studievært på plads med lige dele nøgternhed og saglighed. 

Sådan vender man en oppisket folkestemning - ved ikke at give efter for den.
Jeg kunne godt ønske mig, at der fandtes en pendant til Bengt Holst i den genopblussede drengeomskæringsdebat.

Her vrimler det også med følelsesmæssige argumenter, blodige billeder og rettighedstænkning på andres vegne, mens de, der vil blive ofre for et forbud, med få undtagelser dukker nakken og venter på, at uvejret driver over.

Det gør det nok også.




Men den begyndende vækkelse imod rituel drengeomskæring kan til gengæld skabe et klima, hvor det ikke længere er sjovt at være jøde i Danmark. Derfor er der brug for at forsvare, ikke drengeomskæring, men muslimers og jøders ret til at få foretaget omskæring af deres drengebørn. 

Der er et medicinsk og et historisk argument.

Det medicinske først: For tiden bruger den lægelige bannerfører for et forbud, Morten Frisch, mange printpatroner og blodige billeder på at overbevise danskerne om, at drengeomskæring er "lemlæstelse".

Heroverfor står foreningen af amerikanske børnelæger, der mener, at der ligefrem er helbredsmæssige fordele ved indgrebet, fordi det angiveligt nedsætter risikoen for sexsygdomme. Og det virker jo ikke som om det har hæmmet f.eks. Bill Clintons glæde ved sex.
 
Det sidste argument er vel grunden til, at over halvdelen af amerikanske drengebørn omskæres.

Det helt afgørende argument er imidlertid, at sundhedsstyrelsen ikke mener, der er sagligt grundlag for et forbud: »Der er ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.« Så burde den del af sagen være på plads.

Det andet argument er historisk.

Så længe vi har haft et jødisk samfund her i landet, har vi tilladt drengeomskæring. Simpelthen fordi man har været klar over, at denne sære tradition er en uomgængelig del af jødisk identitet. I dag virker det, som om uoplystheden har taget over: »De kan jo bare ændre ritualet«, lyder argumentet konstant. »De kan bare følge med tiden«. 

Nu er der det særlige ved jødedommen, at den kun har overlevet 2.000 års landflygtighed ved ikke at opgive sine urgamle forskrifter.

Og der er det særlige ved omskæringen, at det er det helt centrale pagtstegn for jøderne. At bede dem opgive det, svarer til at bede kristne opgive dåben, herunder barnedåben. Som overrabiner Bent Lexner har sagt: »Hvis der kommer et forbud mod omskæring i Danmark, så vil der ikke være jøder her i landet på længere sigt.« 

De, der ønsker et forbud, skal derfor gøre sig konsekvenserne klare: Vil I påtage jer et medansvar for at kvæle det jødiske samfund i Danmark, som vi for 70 år siden brugte så mange kræfter på at redde? 

Jeg vil ikke.

Tilladelse til at omskære drengebørn er ikke et logisk resultat af en universalistisk, rationalistisk lov. Den er en undtagelse, fordi man i den virkelige, besværlige og uperfekte verden er nødt til at lave undtagelser, hvis man vil gøre det menneskelige samfund menneskeligt.
Også for jøder.

Derfor skal drengeomskæring ikke forbydes.

Jyllands-Posten 15. februar