mandag den 11. november 2013

Liberal Alliance og virkeligheden

Dette efterår flyder bogmarkedet over med selvudleveringer. Den ene kändis efter den anden klæder sig offentligt af og indvier ”i al fortrolighed” læserne i deres private trakasserier. En forsmået elsker dér, et alkoholiseret familiemedlem her. Medierne elsker det og læserne med. Det er rent litterært reality show og appellerer til det laveste i os alle sammen:

Vores eget indre snage-instinkt. Så succesen er sikker, hvis man hælder godt med privatliv, tårer og kærlighed ind i en bog. Men man skal ikke have læst meget i den slags bøger, før man når kvalmegrænsen, og mindes det gode, gamle ordsprog: Tavshed er guld. 

Ja, nogen gange ville man helst have været den slags bøger foruden, fordi de til tider afslører mennesker, man hidtidig har beundret, som skuffende små og overfladiske personer.

Men så er der undtagelsen: Bogen, hvor politisk budskab og personlig historie går op i en højere enhed. Sådan en bog er Anders Samuelsens erindringsbog ”Comeback Kid”. 



Mine forventninger til den var ikke høje. Jeg har ofte her på denne plads skældt ud på Liberal Alliance og på deres himmelråbende naive åbne-grænser-politik og halal-liberale tilgang. Deres konstante råb om frihed har alt for ofte lydt som et vers i den gamle kulturradikale frigørelses-sang: Frigør dig fra nationen, traditionen og historien! Frigør dig fra familiens, pligtens og ansvarets snærende bånd!

Men Anders Samuelsens egen historie er faktisk en helt anden. Den er en historie om søskendeskab og sammenhold. En af grundene til, at han kommer levende igennem den store nedtur, der følger efter den gigantiske medie-illusion, Ny Alliance, er hans søskende. 

Midt i den mørke periode, hvor Liberal Alliance ligger på 0,0 i gennemsnit i meningsmålingerne, når han selv nulpunktet, da Christoffer Guldbrandsens film om Ny Alliance giver ham en spektakulær skurkerolle. Det er tuen, der er tæt på at vælte læsset. Fortvivlet meddeler han sine nærmeste støtter, at nu vil han ikke mere. Men så får hans søster, Mette Bock, talt ham fra det.

Bar er broderløs bag, lyder ordsproget. Det er sandt, hvis man lige tilføjer ordet ”søsterløs”. For her er det storesøster Mette, der her redder sin lillebror fra at begå en fatal fejltagelse. Og det virker som om partilederen kun kommer igennem denne kritiske fase, fordi der hele tiden står en af de utallige Samuelsen-brødre klar til at træde til, når det kniber.

Ligesådan i den private del af historien: 
Den sørgelige fortælling om, hvordan alkoholismen splitter en stor familie ad. Men det, der får børnene til at komme godt igennem skilsmisser og verdens mest modbydelige stedfar er, hvis man skal tro bogen, igen søskendefællesskabet.

Søskende er noget andet og langt meget dyrebart end kammerater. Udover at fritage en fra illusionen om, at man er verdens centrum, er søskende også leveringsdygtige i indbyrdes støtte og solidaritet. Noget, der er helt afgørende for den enkeltes udvikling, sådan som forfatteren til bogen ”Det moderløse samfund”, Niels Arbøl, pointerer.
Ironisk nok er Anders Samuelsens egen historie altså klart mere konservativ end liberal: Den er historien om, hvor meget stærkere man er, når man en gren på stort slægtstræ frem for blot et frit i luften svævende individ.

Men Liberal Alliances egen politik er mildt sagt ikke ægteskabs- og familievenlig, snarere det modsatte.

Lad os håbe, at pointen i Anders Samuelsens egen bog smitter af på partiets politik. For så kan Liberal Alliance gå hen og blive Danmarks bedste borgerlige parti.

Jyllands-Posten 9. november