lørdag den 7. september 2013

DR's blind date på kirkegulvet

En sjælden gang støder man på et fænomen, der som en koncentreret maggiterning indeholder en hel epokes dårligdomme i sig.
Noget sådant stødte jeg på, da jeg forleden så DR3' s nye satsning: "Gift ved første blik". Et licensfi-nansieret ægteskabseksperiment, hvor tre par for seernes øjne »matches op med hinanden«, som det hedder med en malabarisk formulering, af en flok eksperter for til sidst at indgå ægteskab. Uden at have mødet hinanden først.

Ægteskab i egentlig forstand er der selvfølgelig ikke tale om. Når de på kirkegulvet lover at elske og ære hinanden til døden skiller dem ad, er det løgn eller i bedste fald teater. De skal nemlig kun forpligte sig til at "være gift" i fire uger.
Passer de ikke sammen, kan de herefter gå hver til sit.


Et sådant forhold er ikke et ægteskab, men en parodi på et ægteskab.

Men det er godt tv, meget bedre end de mere ordinære fire ugers ophold i et Big Brother-studie.
En vielse er en super event med drama og et underholdende strejf stref af alvor. Kirkegulv, brudekjole og pibekravet præst samt et par tårer er det perfekte klimaks i en veldrejet realityudsendelse.

Statisterne i farcen er seks fortumlede, usikre mennesker, der forført af udsigten til at blive kendt, reducerer sig selv til bryllupsobjekter.
Aktørerne er fire eksperter, der med synligt velbehag nyder at spille almægtig Vorherre for et par aftener: Først en antropolog, hvis faglighed består i at snuse rundt i de arme bryllupsobjekters køleskabe og klædeskabe med en notesblok i hånden.

Så et par psykologer, der jubler over at få lov til at bruge deres psykologiforskning til at skabe et perfekt match.
»Det bliver så spændende«, som den af dem ene erklærer ved udsigten til at behandle levende mennesker som dukker og endelig, ak, en præst, der erklærer, at hun er "ret vild med tanken om arrangerede ægteskaber". Det er på Nørrebro, hun er præst. Det forklarer en del.

I det gamle slægtssamfund var det patriarkerne, der skaltede og valtede med de unges ægteskaber.
I dag er det DR-bestilte eksperter, der har overtaget patriarkens ubarmhjertige rolle.
For terapeuterne ved jo bedst.

Når DR-eksperterne har endevendt skabe, skuffer og psyke, er de mand for at udpege, hvem der passer sammen med hvem. På den måde forener programmet den allermest plumpe tiltro til ekspertvældet med en uhæmmet realitysnagen i folks privatliv.

Og for at gøre farcen fuldendt, vil programmet ikke selv stå ved, at det er underholdning. Den køleskabssnusende antropolog bedyrer tværtimod, at »ægteskabet ikke er noget, man joker med, for det er ekstremt seriøst«. Men programmet, hun deltager i, er ekstremt useriøst. 

Og også en anelse obskønt. Hvorfor? Fordi et bryllup er en forpligtende pagt og som sådan en af de alvorligste begivenheder i et menneskeliv.

Det er, med det engelske vielsesrituals ord, intet mindre end en hellig forening, "skabt af Gud, for at mand og kvinde kan han finde glæde sammen og hjælpe og trøste hinanden i medgang og modgang." 

"Derfor skal et ægteskab ikke indgås ubetænksomt eller letsindigt, men med alvor og omtanke og i overensstemmelse med det formål med hvilket det blev indstiftet af Gud.« Det er denne ophøjede begivenhed, man for licensmidler reducerer til en ligegyldig underholdningsevent. 

Kan nogen så undre sig over, at vores samfund er i krise?

Jyllands-Posten 7. september