lørdag den 28. september 2013

Derfor kvæles abortdebatten

Det er utroligt, så mange kræfter der bruges på at holde debatten om den frie abort nede. 

Budskabet fra socialdemokratiske ministre til myndigheder er enslydende: Lad være at komme med offentlige mishagsytringer om denne pryd for ethvert moderne samfund.



Det er i orden at reklamere for et reklamefirma med en flyver tæt på motorvejen, men det er ulovlig "propaganda" at sætte kors op stort set samme sted.

Anderledes kan man ikke forstå reaktionerne på "Retten til Liv" s markering i anledningen af 40-året for den frie abort. 
Foreningen, der som bekendt er entydige modstandere af fri abort, har sat 16.000 kors op på en mark i Midtjylland, tæt ved motorvej E45. Marken er privatejet, og aktionen indebærer ingen store skilte eller for den sags skyld modbydelige billeder af aborterede fostre. Kun kors efter kors. En både stærk og afdæmpet markering, som imidlertid er svær at misforstå: Abort er drab, og Danmark giver hvert år tilladelse til at 16.000 levende væsner dræbes.

Mener man virkelig, at abortmodstanderne er den samling tumpede tosser, som medier og politikere ynder at fremstille dem som, og at deres budskab er kilometerlangt ude i hampen, hvorfor ignorerer man så ikke bare deres budskab? Og hvorfor tolererer man ikke, at de giver udtryk for det? Men tolerancen har det været småt med. Først var der beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der harmdirrende erklærede: 
»Det er langt ude, at der i dag opsættes hvide kors langs vejene. Fri abort er en del af ethvert frit samfund.
Fri os fra de bedrevidende moralske kvababbelser.« Hvis fri abort er en del af ethvert samfund, burde det også kunne gøres til genstand for fri debat og frie markeringer. Men dem vil fru Frederiksen helst være fri for. Altså en særdeles selektiv form for frihed, socialdemokraten står for.

Så var der studieværten på DR's P3, der mente teologen Iben Thranholm måtte være bims, fordi hun støtter korsaktionen (mærkatet var "overbimsdamen") Og endelig kom myndighederne på banen og hævdede, at korsaktionen var intet mindre end "ulovlig".

Ifølge Vejdirektoratet var korsene på marken i strid med naturbeskyttelseslovens paragraf 21, der forbyder plakater og skilte i det åbne land i reklame-og propagandaøjemed.

Hvor har de vredet deres hjerne i Vejdirektoratet for at finde et påskud til at fjerne de kors, som Vejdirektoratet tydeligvis ikke bryder sig om. Men begrundelsen var dårlig.

Nogle kilometer længere oppe af motorvejen har et reklamefirma sat en kæmpestor Boing 727 på en mark tæt ved motorvejen. Helt klart i reklameøjemed uden at den er blevet erklæret ulovlig. Forskelsbehandlingen er iøjnefaldende.

Efter så massiv og flerstemmig en fordømmelse kunne ingen være overrasket over, at korsmarken blev udsat for hærværk uden at det i skrivende stund har fået en eneste meningsdanner eller politiker til at reagere med en fordømmelse.

Og så kommer spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor så store og uskønne anstrengelser på at undertrykke debatten? Her er mit gæt: Danskerne er ikke nær så uanfægtede fri-abort-tilhængere, som de ofte lyder som.
Når man som ministeren direkte beder om at blive fri for »moralske kvababbelser«, skyldes det jo ofte, at man har nogen.
Det er derfor en slumrende dårlig samvittighed, abortmodstanderne pirker til, når de tager emnet op. Det gør man aldrig ustraffet.
Skal danskerne, fra minister til radiovært, juble ved 40-års-jubilæet for den frie abort på tirsdag, skal scenen være ryddet for abortkritik. Ellers ender vi med at tænke nogle tanker, vi ikke kan lide. Og plages af en skyldfølelse, som ødelægger dagen.

Abortdebatten skal lukkes ned. Ellers sover vi ikke godt om natten.


Jyllands-Posten 28. september