søndag den 30. juni 2013

Engelsk selvmordskurs

Robert Spencer - manden der ikke må rejse ind i England. Her taler han  i Trykkefrihedsselskabet
To aktuelle episoder fra England viser, at det officielle England er slået ind på en farlig kurs.
Først et interview med en veltalende mand i et kontor i London.

Han hedder Anjem Choudary og ligner i sin pyjamas-lignende klædedragt og med sit lange skæg det, han er -en rabiat, ortodoks imam.


Choudari, her til en demonstration sammen med Woolwich-slagteren i baggrunden

På pletfrit engelsk indvier han offentligheden i sit syn på den nylige nedslagtning af den unge soldat Lee Rigby: 

»Jeg har ikke ondt af ham. Allah siger meget tydeligt i Koranen: Hav ikke ondt af ikkemuslimer. Så når en voksen ikkemuslim dør, uanset om han er en del af hæren eller ej, så kommer han til at brænde i helvede«. 

Til gengæld udtrykker imamen sympati for de to muslimer, der slagtede soldaten: »De gjorde det, de mente var islamisk korrekt... Jeg tror, Allah vil tage imod dem i Paradis.« 

Den morder, der stolt fremviste sine blodige hænder for de forbipasserede, anser imamen ligefrem for "en flink fyr": »Jeg har kendt ham i flere år.
Han har gået til undervisning og været med til demonstrationer.

Der er ingen forskel på ham og på mange andre, der tager del i vores aktiviteter«. Og så slutter han af med at advare om, at det »vil få alvorlige følger her, hvis muslimer fortsat bliver slået ihjel i Afghanistan og andre steder« (The Sun 4/ 6).

Imamen opfatter altså sig selv som værende i krig med dem, der noget sted angriber hans muslimske brødre. Folk uden for hans religiøse klan har ikke krav på hans medfølelse, for de er ifølge Koranen andenrangsmennesker.

Derfor hylder han dem, der slagtede den engelske Afghanistan-veteran, og derfor truer han den engelske regering med, at den vil opleve flere af den slags overfald, hvis regeringen da ikke lytter til hans råd. Det er verbale rockermetoder af værste skuffe, men helt omkostningsfri for ham. Og spørgsmålet er, om de indpakkede trusler ikke virker.

Den anden episode tyder på det: I onsdags fik den amerikanske islamkritiker Robert Spencer indrejseforbud i Storbritannien. I modsætning til London-imamen har Spencer aldrig, hverken direkte eller indirekte, opfordret til vold.
Tværtimod har han i en række veldokumenterede bøger advaret om islams voldelige sider. Jeg har mødt Spencer og fik indtryk af et hjerteligt, intellektuelt og engageret menneske med en kolossal viden om forholdet mellem islam og kristendom.
En mand, der som han er optaget af at forsvare vestlig frihed og civilisation, må ikke sætte foden på engelsk jord, mens den voldshyldende imam, der ønsker død og ødelæggelse over alt vestligt, får lov at bo og udbrede sit budskab i Englands hjerte.
Hvorfor træffer Englands konservative indenrigsminister sådan en beslutning? I et brev til Spencer angiver hun grunden: 
»Du er citeret for at sige, at islam er en religion og et trossystem, der bemyndiger muslimer at føre krig mod ikke-troende med det formål at skabe en social enhed, der er fuldstændig uforenelig med det vestlige samfund... I ndenrigsministeriet vurderer, at du, hvis du fik lov at rejse ind i Storbritannien, ville fortsætte med at udbrede disse synspunkter... Ved at gøre dette ville du udvise en opførsel, der ikke er til gavn for samfundet.« Det er ikke altså til gavn for samfundet at fortælle sandheden om ortodoks islam. Det kunne jo føre til, at den voldsparate imam og hans folk greb til vold. Så budbringeren holdes ude, mens islamisterne skånes.
Denne kurs er fatal, og fortsætter England den, går landet kulsorte tider i møde.


Jyllands-Posten 29. juni