søndag den 16. juni 2013

En halv heldagsskole - og ikke et ord om disciplin

»Det ligner en detalje«, forkyndte Martin Krasnik, da han havde Lars Barfoed i et af sine sædvanlige politiforhør i "Deadline" på DR2.
" Detaljen" var den historiske ændring, som det seneste folkeskoleforlig medfører: Børn skal ikke længere gå i skole for at lære, men for at være. Skolen skal være en tvungen opbevaringsanstalt.
Som Lars Barfoed så rigtigt har sagt: Det fratager familien dens frihed.

De talende klasser har været ved at falde ned af stolen af lige dele forargelse og latter over, at De Konservative kan gå op i noget så ligegyldigt og altmodisch som familiens frihed.
Altså vi skriver 2013 i socialstaten Danmark.

Hvad skal vi med frihed til familierne? De bruger den jo alligevel ikke. Det er i vid udstrækning sandt, men skyldes først og fremmest, at man bevidst har indrettet samfundet sådan, at kun de færreste har råd til at være fuldtidsforældre.

Og med heldagsskolens indførelse støbes denne ensrettende model i beton, så det lille mindretal, der har prioriteret at være sammen med sine børn om eftermiddagen, helt fratages den frihed, de trods alt har.
I skrivende stund er der udsigt til, at heldagsskolen udskydes til næste valg.

Slaget om heldagsskolen er derfor ikke endegyldigt tabt, men vil blive en del af næste valgkamp.
Der er grund til at sende De Konservative en stor og varm tak for dette resultat.

Lad os håbe, at De Konservatives protester medfører, at hele folkeskoleforliget vil komme til debat i næste valgkamp.
Forliget råder nemlig ikke bod på de massive problemer, som blev blotlagt i DR-udsendelserne "9. z mod Kina".
Som Ralf Pittelkow har gjort opmærksom på i Den Korte Avis, er der ét ord, der glimrer ved sit fravær i forligsteksten: disciplin.
Når man kæmper sig igennem de mange siders floskuløse sprog, støder man på løfter om bedre trivsel, ro og orden, men søger man efter midlerne til at genoprette ro og orden i folkeskolen, finder man ikke andet end et "trivselsbarometer".
Barometeret burde stå på storm i 9. z, men hvad der skal gøres ved det? Svaret blæser i vinden.
Til gengæld afslører teksten embedsmændenes evne til at pakke upopulære ting ind i sort snak.

Hele foråret er regeringens ønske om aktivitetstimer blevet kritiseret så grundigt, at selv vejrhanerne i Venstre begyndte at få kolde fødder ved dette åbenbare bevis på heldagsskolens indførelse.

I forligets tekst er de da også helt forsvundet, men på deres plads optræder et nyt fænomen: "Understøttende undervisning", der sjovt nok har stort set samme timetal som de forkætrede aktivitetstimer.

Hvad er understøttende undervisning? Ja, det indebærer bl. a. lektiecafé og kan overlades til pædagogerne.
Hvis eleverne i 9. z altså har brug for hjælp til den særligt svære del af deres fysik, så skal de spørge - en pædagog! Vil det løfte niveauet? 

Vil det være en nyttig måde at bruge børnenes tid? Nej, men disse næsten otte timers tvangsophold om ugen giver til gengæld plads til det fuglebursbyggeri, som Helle Thorning stillede i udsigt i sin åbningstale.

Som den konservative Casper Strunge har gjort opmærksom på, er timerne til "understøttende undervisning" blot aktivitetstimer pakket ind på en måde, der gør dem mere spiselige for de borgerlige.

Uanset hvad de kaldes, medfører de, at vi får en halv heldagsskole.

Christine Antorini har grund til at glæde sig, mens alle borgerlige må græmme sig.

Jyllands-Posten 15. juni