søndag den 2. juni 2013

Da fakta kom frem i lyset

I onsdags sad en masse avislæsere desorienterede efter at have studeret deres papiravis: Kernen i dagens varme historie kunne de ikke stifte bekendtskab med, for deres avis havde nægtet at bringe den annonce, som var på alles læber. Hvad står der egentligt i den, ringede en Berlingske Tidende-læser til mig og spurgte.
Mens nærværende avis nemlig bragte DF's omdiskuterede annonce om de nye statsborgere, ville BT, Politiken, Information og Berlingske ikke røre den med en ildtang.


Manglende kendskab til annoncens ordlyd var måske grunden til, at mange hoppede på DR's historie om, at annoncen »mistænkeliggør knap 700 mennesker.« Havde disse læsere kunnet studere annoncen ved selvsyn, havde de opdaget, at DR traditionen tro lagde sin egen caffe latte-farvede tolkning ned over virkeligheden. For ud over DF's eget politiske budskab indeholdt annoncen ikke andet end faktuelle oplysninger, som enhver via Folketingets hjemmeside kan skaffe sig adgang til.

Det er et ubestrideligt faktum, at et massivt flertal i Folketinget i torsdags stemte for en lov, der giver knap 700 mennesker dansk statsborgerskab, herunder én, som PET mistænker for at være »til fare for rigets sikkerhed«. Timingen er tankevækkende.
Denne vanvittige handling føres ud i livet næsten præcis en uge efter, at en britisk soldat blev massakreret af medlemmer af den islamistiske gruppe Al-Muhajiroun, som britiske iagttagere i årevis har advaret imod uden at the establishment har lyttet.

Nu er det så danske parlamentarikere, der vælger at overhøre PET's advarsler og udstyre en potentiel terrorist med privilegier, der gør, at Danmark for altid vil hænge på ham, uanset hvilke ugerninger han begår. Læg dertil, at justitsministeren nægter at oplyse, hvem den mistænkte er, så alle knap 700 over én kam mistænkes, mens offentlighed og folketing foreholdes livsvigtige oplysninger.

Jo, det er godt nok en sag, der bør udløse stor opstandelse. Men opstandelsen udeblev. Medlemmerne af Folketingets indfødsretsudvalg fik i al stilfærdighed lov at foretage deres dybt uansvarlige handling. Indtil annoncen i onsdags.

Men da halvmørkets gerninger så endelig kom helt frem i lyset, var det ikke gerningerne selv, der vakte forargelse, men annonceringen af dem. De talende klasser var skiftevis i chok og i gang med at skrive politianmeldelser, mens fallerede advokater profeterede om de astronomiske fantasibøder, annoncen ville koste DF.

Imens fik de annoncenægtende avisers hykleri lov at gå upåtalt hen. For hvordan kan f. eks. Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, den ene dag protestere over offentlighedsloven, fordi den »mørklægger den politiske proces«, og så næste dag stoppe en annonce, der netop oplyser om den politiske proces? 

Og hvordan kan Politikens chefredaktør Bo Lidegaard med vanlig patos hævde, at annoncen lader hånt om retssamfundet? Det må jo betyde, at et retssamfund kan kendes på, om det tildeler potentielle terrorister statsborgerskab. Men et sådant samfund er snarere et selvmordssamfund, der i blind underkastelse under de overnationale konventioner opgiver at beskytte sine egne borgere.

Mens den unisone forargelse over den "smagløse" annonce var på sit højeste, blev den med et slag punkteret af juraprofessor Gorm Toftegaard-Nielsen, der til Politiken.
dk udtalte: »Det, Dansk Folkeparti gør, er dét, der var meningen med grundlovens paragraf 44«. Ja, så enkelt er det. For ifølge grundloven kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov. Annoncen rejste altså en legitim debat om denne lov.
Nu ved offentligheden, hvor ligeglad folketingsflertallet er med vores sikkerhed. Vi er advaret.

Jyllands-Posten 2. juni