lørdag den 4. maj 2013

"Den jord som altid var vor"

Nordahl Grieg er i dag stort set kun kendt for sangen "Kringsatt av fiender", der er pacifistisk og efter min mening rædselsfuld. Det er sørgeligt, for hans krigsdigte er fantastiske. I dag brugte jeg et af digtene ved en tale, jeg holdt for Dansk Samling i Mindelunden. Digtet er skrevet i december 1940, hvor Grieg sad i London - fordrevet fra Norge. Jeg gengiver det her, tillempet dansk retsskrivning.




GODT ÅR FOR NORGE


1. Ubegyndt, aldrig færdig
er brevet vi skriver hjem.
Det blev ikke sat på papiret.
Vi ved, det når ikke frem.
Det var i himlens og havets
ufølsomme rum vi skrev, 
og ingen hjemme får vide,
at det var deres brev.

2. Posten kan ikke ta' det
spærret er fjord og fjeld
Men hjertet vort kender en udvej:
at vi kan gå med det selv.
Nytårsnatten i snelys
går vi etsteds i land,
og indover stierne spre'r sig
en flok på ti tusind mand.


3. Maskingeværer og stikkerbrev,
soldater og polti
venter os, hvor vi kommer.
Usete går vi forbi.
Der er alligevel noget,
som Gestapo ikke ved.
Medsammensvorne har mødt os.
Men det er vor hemmelighed.


4. Kanske er det vor barndom
som siger hvor vi skal gå
gaden og skoven og tunet,
der hvor vi leged' som små.
Hvor meget de fremmede kortla',
tegnet de aldrig ind
det landet som vi fik ret til,
købt med et barnesind.


5. For os er gårde i lien
og båtnøstet i sin vig
ord - vi kan tyde - fra slægten
som lagde dem akkuret slik.
Kan vi tage fejl af vejen?
Vi sprang den i glæde så tit.
Vi gik den en dag bag en kiste,
og lærte den, skridt for skridt.


6. Mod alt, vi elsker og kender
er det, hver af os går,
så vist som at trækfuglebruset
ikke kan standset en vår.
Et barn vil ta' os ved hånden,
en mor har vidst at vi kom;
og vi er sammen i landet
som vi alene ved om.


7.Hvem af os er landflygtig?
Vort eget folk er vi blandt.
Men hver af de tyske, som tramper
i gaderne er emigrant.
De strøg fra deres land og købte,
med andres hunger og blod,
nydelsen ved at herske
et eller kanske to.


8. Frit leved' de bag deres grænser.
Det var ikke nok for dem;
og smertens dag for de tyske
er dagen da alle skal hjem.
Et storhjem er det, de kræver.
Hvor mennesker lider og dør,
føler de: dette er Tyskland,
hvor Tyskland ikke var før.


9. Slik bli'r et fædrelandet miste.
For intet hjerte slår rod
i dette isnende livsrum
af uret og overmod.
Sejrherren er fange,
sin egen erobrings træl.
Vil han ha' landet tilbage,
må han befri sig selv.


10. Men vi, af vort folk, blev rodfast;
vi slap ikke landets ånd
Inat skal vi komme i drømmen,
i morgen med våben i hånd.
Vi kommer, men vi ta'r med os
en bitterhed, vild og hård,
at mange må købe med livet
den jord som altid var vor.


11.Men efter den grusomme legen
som pinte, myrded', rev ned,
be'r vi, at landet vi elsker,
må gi os kraft til fred.
Volden selv må bli'e hjemløs
når folket har fundet hjem,
og vi skal virkeliggøre
det brev, som ikke kom frem.