søndag den 14. april 2013

Asmaa og de muslimske piger



»Jeg kan ikke skrive om det. Vil du ikke?« Det er en yngre kvinde med islamisk baggrund, jeg taler med. En kvinde, der skriver godt, tænker godt og er indigneret.
Så hvorfor skriver hun ikke bare selv om den sag, der optager hende? Fordi hun ikke tør. Frygten, en meget håndgribelig, velbegrundet frygt, begrænser hendes ytringsfrihed.
Sagen drejer sig om det ækle overfald, som fandt sted for nylig i Odense: En 31-årig mand med palæstinensisk baggrund gjorde kur til en ung pige på 19 år, ligeledes af palæstinensisk herkomst. Det fik hendes tre brødre til at invitere ham ud på en køretur.
Den forelskede mand tog med på det, han troede var en venskabelig gestus fra hans fremtidige svogres side.
Han tog fejl.
I stedet for at hyggesnakke overfaldt brødrene ham og skar hans ene øre af med en hobbykniv(!), mens de forsøgte at pille øjnene ud af hovedet på ham.
En enestående afskyelig forbrydelse - men ikke en enestående reaktion fra klanmedlemmers side, siger min kilde: »Sagen er bizar, men den er slet ikke enestående. Brødre kan ødelægge deres søstres fremtid. De føler det som deres ret at sætte søsteren på plads og bestemme, hvem søsteren skal giftes med og ikke giftes med.
Det er ikke ualmindeligt. Det var det, jeg selv frygtede, da jeg lærte min mand at kende i sin tid. Jeg var bange for, at mine brødre ville udsætte ham for noget lignende.« Hvis du, kære læser, tænker, at det bare er mig og min bekendte, der er fordomsfulde islamofober, så bemærk venligst at den, der fælder dommen, selv kommer fra det muslimske miljø: »Jeg ved, hvem pigen er, og jeg kender også manden perifert. Vi er ikke bekendte, men vi kommer fra det samme miljø.
Jeg er ganske enkelt bange for, hvad de kan finde på, hvis jeg gik ud med navn og adresse og skrev om sagen. Det kunne gå ud over min familie og mine børn. Når de kan finde på at udsætte en fra deres egen kultur for den slags, kan de finde på hvad som helst. De har ingen grænser«. En ung pige, der trues af sin familie, bør som det naturligste henvende sig til politiet.
Men her er der en særlig situation i Odense.
I "inklusionens" navn har Odense politi ansat Asmaa Abdol Hamid, den tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, kendt for sine klare islamistiske sympatier.
En ansættelse, der vil afskrække unge piger fra at henvende sig til politiet, mener min kilde: »Jeg ville aldrig selv gå til politiet, når de har hende ansat. Asmaa er en del af det palæstinensiskmuslimske miljø, jeg selv kommer fra.
Der er en voldsom overvågning i disse miljøer, som hun er helt in-filtreret i.
Jeg ville aldrig turde stole på hende, hvis jeg var truet, fordi jeg havde fået en kæreste, for jeg ville frygte, at hun fortalte min onkel eller andre slægtninge om det.
Jeg kender hendes holdninger til sex uden for ægteskabet. Jeg tror simpelthen ikke, hun ville hjælpe mig.«
 Det sidste er selvfølgelig en påstand, som Asmaa Abdol Hamid selv kan afkræfte, hvis hun vil og opfordringen er hermed givet: Hvad vil Asmaas råd lyde til en ung pige, hvis familie ikke vil acceptereat hun har et forhold før ægteskabet? Vil hun sige: »Jeg støtter din kamp for frihed« eller »bøj dig for din familie«?

Jyllands-Posten 13. april