søndag den 31. marts 2013

Hvorfor bekæmper nyateisterne kirken?


Desværre døde Christopher, så debatten mellem de to brødre ikke kunne fortsætte. Den er  ellers vigtig, for Peter skyder med skarpt og sigter godt.
Det er værre for at barn at blive katolsk opdraget end at blive udsat for seksuelt misbrug. Det udtalte den kendte britiske ny-ateist, Richard Dawkins, for nylig. Dawkins bøger læses over hele verden, så det er altså en indflydelsesrig mand, der kommer med en påstand, hvis logiske konsekvens må være at skride til forbud mod at lade katolikker opdrage deres børn selv.
 Og han er ikke ene. Den ligeledes meget læste nyateist Christopher Hitchens har også været inde på, at religion muligvis er misbrug af børn
Hvordan kan man finde på at sige eller overveje noget så afsindigt? Hvorfra kommer dette dybe had mod kirke og kristendom?

En af dem, der har givet det klogeste svar på dette svære spørgsmål er den engelske journalist og forfatter Peter Hitchens, der både er tidligere ateist, trotskist og broder til førnævnte, nu afdøde Christopher.

Det, de nye aggressive ateister har imod den kristne Gud, er ifølge Peter Hitchens, at han er deres værste konkurrent. Kristendommen er den mest effektive modkraft til den sekulære utopisme, som både Christopher Hitchens og Dawkins er eksponent for. Og de fornemmer det selv.


Peter Hitchens fremhæver især en bestemt formulering her fra påskedagene: Da Jesus langfredag bliver afhørt af Pilatus, der vil vide, hvad det er for et rige, Jesus hævder at være konge over, svarer han: ”Mit rige er ikke af denne verden”.

Den berømte formulering er igen og igen blev fremhævet i islamdebatten som argument for, at kristendommen ikke ønsker at dominere verden og detailregulere samfundet med en religiøs lov. Alt sammen rigtigt. Men bemærk, hvad her også siges:

Da Jesus står her som en forslået stakkel over for sin magtfulde romerske dommer, udtaler han alligevel de storhedsvanvittige ord: Mit rige er. Mit rige findes og er mægtigere end alle denne verdens imperier. Så selv om det nu er Pilatus, der dømmer Jesus, vil Pilatus en dag komme til at bøje knæ for Jesu domstol.
Hermed reduceres den fornemme Pontius Pilatus til samme niveau som en sølle slave. Begge står lige over for Jesus. Det er revolutionerende. Med Peter Hitchens' ord:

”Ved at stille alle mennesker under en guddommelig autoritet og ved at hævde, at ”mit rige ikke er af denne verden” understreger den kristne tro, at det ideelle samfund ikke eksisterer i denne verden. 

Det er den mest sammenhængende og vigtige forhindring for sekulær utopisme og et værn mod tilbedelsen af menneskelig magt. Tanken om synd, samvittighed, evigt liv og guddommelig dom under en uforanderlig lov, er det ultimative forsvar mod den utopiske tro, der ender med at lade målet hellige midlet og relativere moralen.”


Kristendommens magt er åndelig, men åndelig magt er også mægtig. Det har de, der ønsker den totale magt, alle dage vidst. Ligesom de franske revolutionære førte kommunismen da også en blodig udryddelseskrig mod kirken. Resultat af krigen har Christopher Hitchens udtalt sin tilfredshed med: ”En af Lenins store fortjenester var skabe et sekulært Rusland”, har han udtalt, uden at volden og undertrykkelsen, der skulle til for at nå dette mål tilsyneladende afficerede ham. Det tjente jo et godt formål: De udryddede konkurrenten, den forhadte kristendom.
Men konkurrenten genopstod som Kristus påskemorgen. Det samme gjorde den hadefulde kampagne mod kirken, nu i ikke-socialistiske gevandter, men med klare socialistiske rødder. Dens iboende intolerance afsløres af Richard Dawkins grove misbrugs- sammenligning.

Spørgsmålet er, om denne intolerance vil få vind i sejlene i de kommende år.

Jyllands-Posten 30 marts