lørdag den 6. oktober 2012

Fri os fra heldagsskolen

Fonsmark advarede imod "helhedskolen"

Hvis skoledrengen Emil fra statsministerens åbningstale boede i et parcelhuskvarter i Vejle, havde hans forældre formodentligt allerede flyttet ham til en privatskole.


Denne uge kom det nemlig frem, at der på Nørremarksskolen i Vejle i nogle klasser kun er tre danske elever ud af 28. 

Når situationen er sådan, er den danske folkeskole ikke længere dansk, og den eneste ansvarlige forældrereaktion er at stemme med fødderne - og huske at stemme ansvarligt på valgdagen.

Lad os håbe for Emil, at den privatskole, hans forældre sender ham i, giver ham en mere effektiv matematikundervisning end Helle Thornings fremtidsskole gør.
At lave fuglebure for at lære matematik er som at gå til bageren efter bøger, og i skoler med virkelig effektiv matematikundervisning spilder man da heller ikke tiden på den slags pjat.

Lad os også håbe for Emil, at hans skole respekterer hans fritid.

Det egentligt historiske ved Helle Thornings tale var nemlig hendes, godt nok indpakkede, forslag om at indføre helhedsskole. 

Vel blev der lagt op til flere undervisningstimer, men det blev hele tiden efterfulgt af et "men":  
Vi skal have flere timer, men læringen skal kombineres med leg; matematik med sløjd; Pythagoras med fuglebure; skole med SFO; lærere med pædagoger. Med andre ord: Den danske folkeskole skal ikke længere skelne mellem undervisning og opbevaring, men gøres til en kombineret undervisnings-og opbevaringsanstalt.

Det betyder, at Emil ikke længere kan gå hjem til sig selv efter en kort skoledag og lave sit fuglebur og lege med sine selvvalgte venner.

Skolen inddrager en del af hans legetid, så han med undervisningsministerens ord får "en længere dag med fritidsaktiviteter".

Folkeskolen, der ikke formår at udstyre børnene med elementære kundskaber i undervisningstiden, vil til gengæld stjæle deres fritid.

Sikke en svinestreg.

Forstå mig ret: Ville Thorningregeringen kun forøge antallet af undervisningstimer, ville jeg synes, det var fremragende. Men det er netop det, regeringen ikke vil.

Selv om det i første omgang kun er en del af fritiden om eftermiddagen, børnene tvinges til at tilbringe på skolen, er det et afgørende, principielt skridt i fatal retning, regeringen nu tager. Endemålet bliver heldagsskolen, hvor børnene partout har at blive på skolens område fra 9 til 16.

Ideen er ikke ny.

Allerede Ritt Bjerregaard, mor til den danske folkeskoles deroute, lancerede den. Ikke alene skulle danskerne have en enhedsskole; de skulle også have en skole, hvor børnene "opholder sig i og omkring skolen i de fleste dagtimer".
Det er gammelt socialistisk tankegods: Vil man uligheden i samfundet til livs, bliver man nødt til at minimere påvirkningen fra forældrene og overdrage omsorgen for børnene til det offentlige.

Denne statsliggørelse af opdragelsen er som bekendt i vid udstrækning gennemført, men sygeplejersken, der har en fridag midt i ugen, kan dog stadig hente sit skolebarn kl. 11.30 og få en eftermiddag sammen med det.

Det er den valgfrihed, der nu skal gøres kål på. Og ordføreren i Danmarks største borgerlige parti, Karen Ellemann, kan tilsyneladende ikke få hænderne ned af begejstring: »Vi støtter begrebet helhedsskole«, udtaler politikeren, der kun er borgerlig af navn, ikke af gavn. Prisen kommer børnene til at betale.

Som en Facebook-ven skrev: »Havde der været heldagsskole, da jeg var lille, havde jeg ikke klaret det. Ikke for at være dramatisk, men uden alenetid og samvær med forældre og selvvalgte kammerater, så havde jeg ikke overlevet folkeskolen«. 

Stakkels Emil.

Jyllands-Posten 6. oktober