søndag den 24. juni 2012

Midsommer er rosentid


Den franske prinsesse de Lamballe blev slået ihjel af den revolutionære, parisiske pøbel september 1792. Hun var hofdame hos Marie Antoinette og havde alle muligheder for at emigrere, men vendte tilbage til Paris i loyalitet overfor dronningen. Derfor endte hendes hoved på en stage. Fuldt fortjent er en rose (alba) opkaldt efter hende. Jeg plantede den for fem år siden og nu blomster Princesse de Lamballe i min have.