søndag den 17. juni 2012

Årets opportunistpris til biskop Karsten Nissen


I mandags blev der holdt bunkebryllup. Otte velærværdige biskopper indgik ægteskab med tidsånden ved at levere det vielses-ritual, ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har bestilt hos dem. Flere af dem er egentlig modstandere af et sådant ritual, men som rene ritualautomater gør de præcis, hvad Sareen forlanger.

Resultatet er et kopiprodukt med ekstraordinær høj klichéprocent.

Skabelsesberetningen, der ellers har været fast i element i alle danske vielsesritualer siden reformationen, er udeladt, til gengæld har man lavet en hjemmestrikket bøn om at lægge ”vores liv i hinandens hænder” - ikke i Guds hånd.
Som den sobre teolog Massoud Fouroozandah formulerede det:
Det er meget tydeligt, at man ønsker at skabe en ”demokratisk” ligestilling og velbehag for en lille gruppe af befolkningen, vel vidende at man fører både dem og sig selv bag lyset."
Medunderskriver på dette selvbedrageriske dokument, som fortjener et kortere liv end en tilbudsavis fra Netto, er Viborg-biskoppen Karsten Nissen.

Jeg synes denne mand bør instilles til årets opportunistpris.

Vi har her at gøre med en biskop, der for to år siden udtalte, at den, der gifter sig med tidsånden, hurtigt bliver enke, hvorefter han selv indgik ægteskab med den.
En mand, der i 2003 sagde klart nej til enhver tale om et vielsesritual for homoseksuelle med den begrundelse, at der i 1997 ”for mig blev tegnet en streg i sandet og længere går jeg ikke”. Hvorefter han selv gik hele vejen.

En mand, der i 2004 kom med en detaljeret afvisning af et ritual for homoseksuelle, hvori der forekommer ”tilspørgsel eller ritualiseret velsignelse under håndspålæggelse”, hvorefter han selv aktivt bidrog til at udforme et ritual med tilspørgsel og ritualiseret velsignelse under håndspålæggelse.

En mand, der i 2003 offentligt lovede ”at modarbejde en praksis, som går ud over biskoppernes seks år gamle beslutning fra” (fra 1997), hvorefter han selv medvirkede til en praksis, der gik meget, meget længere.

Hans daværende begrundelse hvilede vel at mærke ikke på en fordømmelse af homoseksualitet, som han havde fået en indsigt i ”som vi ikke havde for år tilbage”, men på det faktum, ”at registreret partnerskab ikke i kristen forstand er et ægteskab”. I 2012 blev registrerede partnere så alligevel pludselig til ”ægtefæller” i kristen forstand. Sjovt nok i takt med at tidsånden og folkeflertallet ændrede sig.

En sådan biskop er en dygtig meteorolog, men en ringe teolog. Og det er folkekirkens ulykke, at den er ledet af vejrhaner som ham.

Den biskoppelige opportunisme har fået mange til at overveje udmeldning af folkekirken. ”Jeg kan ikke leve med, at man begynder at omskrive Jesu ord for at få dem til at passe i sit kram”, som Erik Bachs begrundelse for udmeldelse lød her i avisen.

Jeg forstår godt hans og mange andres lede, men jeg synes, de begår en stor fejl. For hvis de mange stilfærdige hverdagslutheranere forlader folkekirken, falder den sammen. Og ingen vil glæde sig mere over det end Det Radikale Venstre og hele Manu Sareen-segmentet.

Dertil kommer, at det ikke er en samlet folkekirke, der har solgt sig selv til tidsånden. To biskopper og en lang række præster bekæmper med næb og klør dette teologiske forfald.
De går en hård tid i møde i folkekirken og har derfor mere end nogensinde brug for støtte.
Det bedste man kan gøre er derfor at løse sognebånd til disse modige præster i stedet for at forlade folkekirken.

Jyllands-Posten 16. juni