mandag den 12. december 2011

Manu Sareen: Guds velsignelse er en menneskeret

I går deltog jeg i radioprogrammet "Skriftestolen" på Radio 24syv sammen med Manu Sareen og min søster Marie Krarup. Et par timer før fik jeg at vide at Sareen kun deltog den første time. Lidt overraskende melding. Programmet handlede om alt muligt andet end homovielser, men lidt blev det emne da også diskuteret. Det mest minderige, Manu Sareen sagde, var følgende (citeret efter erindringen): "Det er en menneskeret at få Guds velsignelse, hvis man er medlem af Folkekirken". I øvrigt gad han ikke rigtig tale om den lutherske kirkes opfattelse af ægteskabet. "Kom nu videre", som han sagde. Skal man le eller græde over at en sådan mand  dikterer folkekirken nye ritualer? Programmet kan høres her