søndag den 10. juli 2011

Burke, Støvring og brændte enker. Debat om konservatisme og kulturrelativisme fortsat.



»Alle personer, der besidder magt, bør være dybt præget af den tanke, at de har fået deres opgave betroet og at de står til ansvar for deres handlinger over for samfundets ene store hersker og grundlægger«. Ordene er Edmund Burkes, konservatismens grundlægger. Burke er kendt for at tale om pagten mellem generationerne, dét, der binder fortiden sammen med fremtiden, men her fremhæver han et andet, vertikalt bånd:
Forholdet mellem den enkelte og Vorherre, der giver hvert led i generationskæden tyngde, ansvar og ydmyghed. Vi er ansvarlige både over for dem, der står under os og for ham, der står over os alle.
For Burke var den kristne religion derfor grundlaget for civilsamfundet. »Hvis den kristne religion ødelægges, kan intet reddes eller intet er værd at redde... for alle vore love og institutioner er baseret på denne religion.«
Jeg kom til at tænke på Burkes drastiske formulering, da jeg læste Kasper Støvrings svar til mig. Jeg har anklaget Støvring for at forvandle konservatisme til gold traditionalisme, fordi han på kulturrelativistisk manér mener, at f.eks. islamisk kultur er ligeså god for muslimer som vestlig, kristen kultur er for os. Hans svar »Konservativt syn på islam« er i den forstand en tilståelsessag. Støvring er åbenbart renlivet relativist. Muslimers kultur er i princippet lige så god som vores. Den har nemlig vist sin levedygtighed og rummer »dybe traditioner og ideer om det gode, det hellige og det beundringsværdige, som gør den fortjent til vores anerkendelse«.
Jo, men hvilke ideer om det gode, det hellige og beundringsværdige? Dét er spørgsmålet..Læs mere