søndag den 5. juni 2011

Tømmermænd i gymnasieskolen

Den engelske historiker Niall Ferguson, der blev interviewet i JP 31/ 5, peger i sin nye bog "Civilization" på den vestlige (kristne) arbejdsetik som en af forklaringerne på vores verdensdels historiske succes.

Kaldsetik og hårdt arbejde er, som den tyske sociolog Max Weber allerede for længe siden slog fast, vejen til økonomisk fremgang.

Er det sandt, bør alle alarmklokker bimle over udviklingen i gymnasieskolen, den hæderkronede institution der uddanner blomsten af Danmarks ungdom. De, der en dag skal ud og konkurrere med Fjernøstens fremadstormende unge.

Seneste nyt er, at elever pjækker, ikke afleverer deres opgaver og at alt for mange af dem kommer igennem gymnasiet på halv billet.

Det er Dagbladet Politiken, der har kastet lys over denne bagside af den moderne gymnasie-medalje.
Interessant nok er det i vid udstrækning eleverne selv, der fortæller historien.

Når man selv knokler og sætter en ære i at aflevere opgaver til tiden, mister man troen på det hele, når man ser lærerne være ligeglade og slappe over for dem, der snyder på vægten. Derfor er eleverne (heldigvis) indignerede. Lærerne selv fortæller samme historie: De får ovenfra besked om ikke at være for hårde ved eleverne, for det koster gymnasierne mange penge, hvis de dumper.

Helt præcist 14.000 kr. per elev, der ikke består.

Mens ingen gymnasielærere tør stå frem med navns nævnelse med denne kritik, går rektorerne ud og benægter alt. Der er absolut intet at komme efter. De tænker aldrig på økonomien, kun på at få eleven igennem.

Det lyder smukt, men også besværgende.

For faktum er, at stort elevfrafald i sidste ende kan lukke et gymnasium. Holder man den faglige fane højt, håndhæver man jernhårdt en lav pjækkeprocent, og lader man dem, der overskrider den, gå op i fuldt pensum, risikerer man at blive straffet økonomisk.

For færre beståede elever giver færre tilskud. Det er ideen bag taxametersystemet, som kun en engel ikke korrumperes af.
En skole skal kunne tiltrække elever og sælge sig selv over for de 15-årige. Og hvordan gør man det? Ved at slå på flid, slid og hårdt arbejde? Ved at føre en striks alkohol-politik ved skolens fester, så eleverne ikke sidder tunge i hovedet af tømmermænd om mandagen? I den bedste af alle verdner, ja, i den virkelige verden, nej.

Man kan jo f. eks. se på den skole, som en af de problembenægtende rektorer, Peter Kuhlman, leder.
Her, på Frederiksborg Gymnasium, har man en intro-tradition, der skal byde 1. g'ere velkommen til lærdommens høje haller: Gymnasiet udlover en kasse øl til den elev, der kan score en 1. g'er.
»Scor en sut«, hedder det. »Det er meget fredeligt«, forsikrede Kuhlman Frederiksborg Amtsavis, da sagen kom frem. Ja, men også meget tankevækkende.

For hvorfor begynder en gymnasieskole ligefrem at præmiere sex og druk blandt 15-16-årige? Her er mit helt private gæt: Fordi rektor gerne vil markedsføre sin skole som et sted med godt gang i den.

Ligesom mange andre gymnasier - knap så vulgært - også sælger sig selv som stedet med de gode fester, de mange cafeer og det fede sociale samvær. Det tiltrækker nemlig mange 15-årige, der, meget menneskeligt, falder for det fristende tilbud om at feste sig igennem gymnasiet.
Og i taxametersystemets verden har markedet altid ret.

Tendensen er klar: Taxametersystemet er, sammen med den nye gymnasiereform, godt i gang med at undergrave gymnasiets faglige niveau og elevernes arbejdsmoral.
Det var den borgerlige regering, der indførte begge disse dramatiske ændringer, og det er derfor den, der bærer et blytungt ansvar for denne udvikling.

Hvornår vågner den mon op?


Jyllands-Posten 4. juni