Idyllen ødelagt
Jeg har fået påskedagene ødelagt. Frugttræerne blomstrede og solen skinnede, men bogen, jeg havde i hænderne, smadrede den idylliske forårsstemning.
Bogen var ”Muhammeds piger” og den er ikke munter læsning, slet ikke når man er kvinde. Det er en forstemmende, til tider kvalmende beretning om overgrebene på kvinder i islams hus, som enhvert privilegeret vestligt hunkønsvæsen bør læse.
En egentlig anmeldelse af bogen vil andre tage sig af. Her blot et par spørgsmål foranlediget af læsningen og den forestående retssag mod dens forfatter.