lørdag den 28. februar 2015

Noget om en dansk helt - Finn Nørgaard


Finn Nørgaard blev skudt af én eneste grund: Fordi han var usædvanlig modig. Det kom som en stor overraskelse for mig. Vi er rent ud sagt ikke vant til, at midaldrende, danske mænd fra den kreative klasse pludselig optræder heroisk. De tilhører jo den generation, der er blevet flasket op med, at mænd skal være bløde, og at heroisme og mandighed er noget, man griner af. Læs mere

lørdag den 14. februar 2015

Terroren i København er udtryk for en optrapning


Det er ikke mange måneder siden, jeg havde fornøjelsen af at være til middag med disse tre herrer, heriblandt Lars Vilks (til venstre), der i dag blev udsat for et terrorforsøg i København. Hensigten er at skræmme ham og os andre, så vi holder mund. Det må ikke ske. Læs mere

mandag den 9. februar 2015

En engelsk konservativ



På selve 9. april holder jeg oplæg på CEPOS om den ledende britiske, konservative tænker, Roger Scruton. En af vor tids vigtigste stemmer, interessant nok handler en af hans seneste bøger netop om kristendommen: The face of God. Læs mere om mødet her

lørdag den 31. januar 2015

Klapjagt på islamkritikere

Manden, der kræver Sennels fyret for hans politiske holdninger, pryser sin væg med massemordere


Den tyske Pegida-bevægelse er i krise pga. en dårlig leder. Men spørgsmålet i dag er, om man overhovedet kan forvente at pæne, uplettede mennesker med villa og volvo kan formås til at påtage sig denne opgave.


Det har nemlig vist sig at være en ren uriaspost, man sættes på, hvis man stiller sig i spidsen for bevægelsen. Ikke alene skal man belave sig på at modtage trusler og få sit navn trukket gennem sølet, man skal også kunne leve med risikoen for at miste sit levebrød. Læs mere
Hør også indslaget fra torsdagens P1 Debat om kravet om at fyre Nicolai Sennels her

søndag den 25. januar 2015

Debat om den nye konservatisme



Min klumme i Jyllands-Posten blev anvendt som oplæg til lørdagens debat om den nye konservatisme og om mulighederne for en ny partidannelse som konkurrent til DF. Læs mere. Se lørdagens Deadline her

lørdag den 17. januar 2015

Må vi bede om ærlighed, tak





Aviserne tør ikke vise denne tegning. Måske forståeligt, men så må de også rykke ud med den rette begrundelse.Det er JP foreløbig, den eneste avis, der gør. Det er for ringe. Læs mere

onsdag den 14. januar 2015

Nu må sværdet beskytte pennen

Jeg skriver i dag Politiken om ytringsfrihedens tabte terræn. Bl.a. følgende
Gid virkeligheden var som det billedet viser. Det er den desværre ikke
TUSINDVIS AF mennesker, der står samlet med blyanter i vejret og et ' Je suis Charlie'-skilt i hånden. Søndagens manifestation var et smukt udtryk for den sympati, der ombølger Charlie Hebdo, men også et deprimerende billede på den afmagt, der nu hersker i Europa. For hvad i himlens navn kan en pen stille op over for et gevær? Den forbrydelse, som trak folk på gaden, var netop sværdets totalsejr over pennen. Kalasjnikovens triumf. De modigste tegnere i Vesten måtte give op over for voldsmanden. Det samme har den modigste avis herhjemme måttet gøre, for vold virker, som Jyllands-Posten skrev i sin hudløst ærlige begrundelse for ikke at genoptrykke Charlie Hebdos Muhammedtegninger.
På den baggrund at påstå, at »blyanter er stærkere end våben«, er i bedste fald et fromt hykleri. I værste fald en fed løgn og selvbedrag af værste skuffe.
For tror man i ramme alvor, at Europas voldsparate jihadister ryster i bukserne ved synet af menneskemasser med vajende blyanter? Vil disse engangsmanifestationer afholde barbarerne fra deres jihad mod det, de anser for blasfemi? Selvfølgelig ikke.
Hvis vi alene lader pennen forsvare sig selv, kan vi være sikre på, at den ender med at knække. Pennen har i dag brug for sværdets beskyttelse for at overleve.
Det er den lektie, vi har lært efter snart 10 års Muhammedkrise.

LAD OS NU bare være ærlige og indrømme, at Muhammed for længst er blevet medredaktør på aviserne i Vesten. Tag f. eks. sidste uge: Havde verden været normal, ville alle aviser have genoptrykt Jyllands-Postens oprindelige Muhammedtegninger, simpelthen fordi de var en del af ugens vigtigste nyhedshistorie. Truslerne mod Charlie Hebdo indledtes jo, da satiremagasinet stillede sig skulder ved skulder med Jyllands-Posten under Muhammedkrisen.
Den slags plejer man at dokumentere. Når ingen alligevel gjorde det, skyldes det selvfølgelig frygten for vold. Med andre ord: Vestlige aviser efterlever nu, mere eller mindre modvilligt, islams traditionelle normer for, hvordan man afbilder Muhammed.
Der er ingen blæk i de penne, man mener kan trumfe sværdet. Læs mere